•  

Kommunens opgaver i forbindelse med monopolbruddet

I forbindelse med udruldningen af KOMBITs støttesystemer, skal kommunen udføre to integrationsopgaver før de kan anvende monopolbrudssystemerne

  • Sikre at kommunens medarbejdere kan logge på monopolbrudssystmerne
  • Sikre at data om kommunens medarbejdere og enheder er tilgængelige for monopolbrudssystemerne

Den første opgave vedrører kommunens integration til støttesystemet Adgangsstyring for Brugere, der er den fælleskommunale sikkerhedsinfrastruktur som alle monopolbrudssystemerne anvender.

Den anden opgave vedrører kommunens integration til støttesystemet Organisation, der indeholder den standardiserede (OIO-Organisation) datamodel for medarbejdere og organisation, og er den datakilde som alle monopolbrudssystemerne trækker på

Digital Identity kan løfte disse integrationsopgaver for kommunen, så kommunens fokus kan være på ibrugtagningen af monopolbrudssystemerne i stedet.

Download produktbeskrivelse

En beskrivelse af de tilbudte løsninger kan hentes her, og er beskrevet yderligere nedenfor. Kontakt os for yderligere oplysninger.

Integration til Adgangsstyring

I maj 2015 publiserede Digital Identity en artikel, der beskrev den tekniske integration fra en Microsoft AD FS server til KOMBITs Adgangsstyring. Denne artikel er siden, på bestilling af Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening, blevet udarbejdet til en egentlig produktmodnet løsning, og publiseret så den er frit tilgængelig. Løsningen anvendes på nuværende tidspunkt af mere end 10 kommuner i Danmark.

Digital Identity tilbyder følgende ydelser ovenpå denne frit tilgængelige løsning

  • Installation, konfiguration og KOMBIT-tilkobling af AD FS servere i kommunens it-miljø
  • Løbende support og vedligehold på ovennævnte installation
  • Tilpasninger og udvidelser til løsningen

Digital Identity tilbyder også rådgivning, workshops og andre ydelser i forbindelse med rolle- og datamodellering til Jobfunktionsroller og Dataafgrænsninger.

Integration til Organisation

Digital Identity har udviklet en række integration til Organisation, herunder en integrationsmotor der kan synkronisere en kommunes Active Directory med Organisation. Denne løsning installeres og konfigureres i kommunens eget it-miljø, og vil derefter løbende opdatere Organisation med data baseret på kommunens Active Directory.

Den tilbudte løsning kraver minimale resourcer, opsætning og konfiguration, og sikrer at kommunens data bliver registreret og vedligeholdt korrekt i Organisation, jf de registreringsmønstre som KOMBIT kræver for at understøtte monopolbrudsystemerne.

Digital Identity står for

  • Installation, konfiguration og KOMBIT-tilkobling af løsningen
  • Løbende support og vedligehold af løsningen